Drilske fortællinger på Vinotek Classique i Silkeborg

Karin Sloth (t.v.) og Lisbeth Kofoed (t.h) fra Ry Fortællekreds er arrangører af ”Drilske Fortællinger”  på Vinotek Classique i Silkeborg sammen med bestyrer Tilde Jorn-Christensen ( i midten).

Vinotek Classique i Silkeborg og Ry Fortællekreds indleder 28. februar et nyt samarbejde, hvor den gode historie står på programmet.

 

”Når vi optræder på Vinotek Classique i Silkeborg, er det både for at gøre opmærksom på et hyggeligt mødested, og fordi Ry Fortællekreds gerne vil formidle fortællinger i levende fællesskab med et større publikum. Vi håber, at mange vil få lyst til at lægge vejen om ad Hostrupsgade 35, ” siger Karin Sloth fra Silkeborg, der er medlem af Ry Fortællekreds.

Et andet af fortællekredsens medlemmer, Lisbeth Koefoed Jensen fra Voel Fortællehus, siger:

”En god fortælling fornøjer, forundrer og beriger. Fortælling giver liv og mulighed for fællesskab. Fortællinger, der rummer noget genkendeligt og fælles menneskeligt, giver anledning til refleksion. ”

Hun er en af aftenens otte fortællere og bidrager med sin version af historien ”Hønsene på Møllebakken” af Gabriel Scott.

Programmet byder desuden på fortællinger af Evald Tang Kristensen, Steen Kaalø og Johannes Buchholz. Nogle folkeeventyr og selvoplevede historier står også på aftenens fortællemenu. Fælles for historierne er, at de passer til aftenen tema: Drilske Fortællinger.

Tid: Onsdag 28. februar, kl. 19
Sted: Vinotek Classique, Hostrupsgade 35, 8600 Silkeborg
Entre: 50 kr. 

PROGRAM

Marianne Løkke Den flyvende Baby af Steen Kålø fortælling om dengang Steen var baby og hvorfor han lærte  at flyve.  Ca. 13 min.

Lisbeth Koefoed Hønsene på Møllebakken  (Fortælling af Gabriel Scott)
Et gammelt ægtepar ejer kun en snes høns. Den døende mand beder om et æg, som den nærige kone nægter ham. Han hævner sig.  Ca. 12 min.

Kirsten Frank De dumme mænd (En gammel almuefortælling)
v. Ewald Tang Kristensen: Tre kvinder vædder om, hvem der kan spille deres mænd det største puds.

Marianne Nørmose  Lysthuset   Et centralt sted for både uskyldige og småuartige lege.  En barndomserindring fra et hus v. Remstrup Å, Silkeborg.

Pause   20 min.

 Halfdan Olesen  Herregårdsbruden (folkeeventyr) Om den kloge pige og herremanden, der altid var vant til at få sin vilje. Ca. 10 min.

Else Wellendorf Ravheksen (folkeeventyr) Ca. 10 min.

Lise Olesen ( fortælling Johs. Buchholtz) Den sidste nat på jernbaneværkstedet. Om to 3.klasses jernbanevogne, der reflekterer over deres svundne karriere. Ca.10 min.

Ulla Skovsbøl  De tre spindekællinger  (folkeeventyr) ca. 10 min.

Kontakt for yderligere oplysninger:
Karin Sloth: 24 20 41 70
Lisbeth Kofoed Jensen 28 51 93 87

 

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.