Ulla Skovsbøl

DSC_0025

Jeg har været med i  Ry Fortællekreds siden 2003 og fortæller eventyr, litterære historier – især Blicher – og fortællinger fra min egen historie-skattekiste. Jeg har været med i bestyrelsen for Moesgaard Fortællefestival, der blev afholdt på det gamle museum uden for Aarhus i en årrække, og jeg har gennem ti år fortalt mange andre steder for børn og voksne, unge og gamle og i store og små forsamlinger.

Blicher på repertoiret 

St. St. Blichers noveller har altid fascineret mig. Jeg er opvokset i Blichers landskab ved Viborg, og har travet egnen omkring Hald Hovedgård, Stanghede og Dollerup, hvor min far var skovfoged, tyndt som barn. Dengang var jeg var teenageagtigt tiltrukket af hans weltschmerz og melankoli, men om som voksen har jeg også fået blik for humoren og ikke mindst de litterære og fortælletekniske kvaliteter i Blicher-historierne.

Derfor har jeg gjort dem til lidt af et speciale. Jeg fortæller bl.a. Hosekræmmeren, Præsten i Vejlby, Skytten på Aunsbjerg, En landsbydegns dagbog mm. 

I 2013 var jeg medarrangør af en Blichervandring i landskabet omkring Hald og en sommerhøjskoledag med Blicher som tema i samarbejde med Johs. Thomsen fra Viborg Fortællekreds. Læs mere om Blicherdagen

Fortællepatruljen og 1800-tallet

Jeg er også med i Fortællepatruljen i Aarhus, der har specialiseret i at fortælle for børn som led i undervisningen. I 2014 fortæller vi blandt 1800-talsfortællinger rundt om på skolerne i kommunen. Her har jeg lavet et særligt potpourri af fakta og fiktion især egnet til mellemtrinnet:

Historien om Evald Tang Kristensens unikke arbejde med at indsamle folkeminder kryddret  med smagsprøve på et af de rigtig gode eventyr fra hans enestående. Dertil to fantastiske og forunderlige 1800-tals fortællinger fra min egen slægts bagage af mageløse skrøner og sande overleveringer: Historien om mine fattige tip-tipoldeforældre, der fandt et af Danmarks historiens fineste guldfund fra bronzealderen, mens de pløjede deres usle fæstelod på Borgbjerg Banke, og den utrolige men sande historie om, hvordan min oldefar Conrad Theodor Kisbye på magisk vis efter 11 år på de syv verdenshave overlevede et skibsforlis på Det Sydkinesiske Hav.

Jeg tilpasser gerne min fortælling til tilhørerne. Kontakt mig for nærmere information:

Kontakt: Ulla Skovsbøl, Fusvadvej 2, 8362 Hørning. Tlf. 86921945. Mobil 22389254
skovsbol@hotmail.com

Hjemmeside: skovsbol.wordpress.com 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *