Mariane Josefsen leverer livsbekræftende historier fra Syrien

Fortæller Mariane Josefsen optræder den 2.5.2012 på Bjedstrup Skole med forestillingen “Kanel, kardemomme og kindkys”  – fortællinger fra Syrien.

Syrien er ikke kun en krigshærget diktaturstat. Det er også et forunderligt sted med en masse varme, kærlige og imødekommende mennesker. Sådan har historiefortælleren Mariane Josefsen – alias Historiedamen – oplevet landet, der ellers mest når os som flimrende tv-billeder af død og ødelæggelse.

Hun har skabt forestillingen  ”Kanel, kardemomme og kindkys” med afsæt i sine egne oplevelser i Syrien. Det er en sansemættet mosaik af små fortællinger, der tilsammen udgør et broget arabisk tæppe, som hun optræder med på Bjedstrup Skole.

Siden 2006 har Mariane Josefsen været i Syrien fire gange med støtte fra Det Danske Kulturinstitut i Damaskus, for at undervise skolebørn i historiefortælling. Sammen med en arabisk tolk har hun holdt workshops, hvor hun har lært de syriske børn at sætte fantasien i sving, digte deres egne historier og bruge nogle af den professionelle fortællers kneb.

– Min forestilling er gennemsyret af farverigdommen, kærligheden og den varme, man bliver modtaget med Syrien. Det er det, som har gjort mest indtryk på mig, og det er det, jeg gerne vil formidle, siger hun.

– Det er forfærdeligt, det der foregår i landet nu. Jeg er bekymret for landet og for de mennesker, jeg selv kender, men jeg synes det er vigtigt, at få et mere nuanceret billede af den arabiske verden og forstå, hvor meget folk Syrien ligner os selv. Det vil jeg gerne bidrag til.

Sted: Bjedstrup Skole, Bjedstrupvej 1, 8660 Skanderborg
Tid: Onsdag den 2.5.12 kl. 19.30.
Entre: 50 kr.

Share on Facebook

Skrøner og gode historier om indsigt og udspring

Der er masser af gode historier på programmet, når Ry Fortællekreds fredag 27. april kl. 19.30 byder indenfor i Svejstrup Gl. Præstegård. Under overskriften Historier om Indsigt og Udspring er der både finurlige anekdoter, traditionelle eventyr og fortællinger til at få forstand af. ”Vi har valgt den titel, fordi de …

Continue reading

Share on Facebook

Træhistorier for alle børn på Bjedstrup Skole den 22. marts

Med store øjne og stive ører fulgte samtlige børn på Bjedstrup Skole med i historierne, da fortællere fra Ry Fortællekreds den 22. marts inviterede dem med ind i en skov af træhistorer.

Continue reading

Share on Facebook