Ry fortællekreds arrangerer i samarbejde med fortæller og forfatter Esther Rützou en workshop i fortælling
Lørdag d. 25/4 2026 kl. 10.00-16.00
Djævelen i detaljen er en workshop fyldt med tips, tricks og fortælleteknikker.

På denne 1-dags-workshop vil vi arbejde med forskellige fortælleteknikker, som kan løfte fortællingen og gøre den tydeligere og mere levende for publikum.
Vi skal lege med teknikkerne. Det må gerne blive overdrevet. Det må gerne gå galt. Det er nemlig sådan, vi bliver klogere.
Vi skal bl.a. arbejde med:
- temposkift og tonelejeskift
- blikretninger og kropsholdninger
- pauser
- persontegning
- struktur og servering af pointer
Deltagerne får tilsendt et skelet til en superkort fortælling, som vi angriber på forskellig måde i løbet af dagen, så vi til sidst står med flere forskellige udgaver af den samme historie.
Sted: Bjedstrup Skole, Bjedstrupvej 1, 8660 Skanderborg
Medbring selv en madpakke.
Ry Fortællekreds sørger for kaffe, te, kage og frugt.
Tilmelding til Lisbeth Koefoed Jensen: liskojen@gmail.com (mobil 28519387) eller Lilian Kingo: L.Kingo@mail.dk samt indbetaling kr 450,00 til Nordea: 2640 6267290049
Husk at skrive dit navn og mailadresse, når du betaler i banken.


Jeg var tæt på at få et føl da jeg så datoen 5/2 over opslaget af kurset d. 24/4 og var bange for at blive snydt for en lærerig dag!
Heldigvis havde den ikke nogen betydning for kurset.
Jeg var med på Ringe biblioteket sammen med flere andre sidste år d 11/12 og ser frem til at møde Esther og alle i andre til en dag i godt selskab.
Konkyliepolereren.
Fortællekreds Lillebælt.