Ry-fortællerne optræder på Silkeborg Bad til Kyndelsmisse

Der opstår en helt særlig stemning, når fortællere med levende historiefortælling tryllebinder tilhørerne på denne kyndelmisseaften, hvor publikum skiftevis hører korte og længere fortællinger under overskriften ”Varme fortællinger i en kold tid”.

”Ideen med arrangementet er at hylde den levende fortælling. Kulturen er rig på stærke historier, fortællinger og myter, og med disse som spejl, har vi mulighed for at forstå livet i et bredere perspektiv,” siger formand for Ry Fortællekreds, Helle Arnfred.

Programmet er bygget op i en vekselvirkning, hvor forskellige fortællere på skift giver fortællinger af forskellig længde. Den levende og direkte historiefortælling – uden oplæsning – gør oplevelsen særligt intens for publikum. Tilhørerne kan se hermed frem til en aften med fortælleglæden i højsædet.

Historier på programmet

Følgende historier og fortællinger kan man høre denne aften: ”Tonen” – fortalt af Helle Arnfred, ”En æggesnaps” – fortalt af Ellen Skov Birk, ”Den Lille Prins” – fortalt af Helle Erdmann Frantzen, ”Organisten” – fortalt af Else Wellendorf, ”Skeletkvinden” – fortalt af Lisbeth Kofoed, ”Pungrotten, der blev til en flagermus” og ”Endnu en anekdote” – begge fortalt af Minna Schiøtte, ”Lykken kan ligge i en pind” – fortalt af Connie Nordholt, ”Smeden og hans kone” – fortalt af Anna Grethe Bech, ”Juvelmarken” –  fortalt af Marianne Løkke samt ”Søndenengen” – fortalt af Ulla Skovsbøl.

Pris 125 kr./100 kr. (pens. og medlemmer af Silkeborg Bads Venner). inkl. varme drikke.

Billetreservation anbefales, KunstCentret: 86 81 63 29 eller reception@silkeborgbad.dk.

 

 

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *