Bjarne Jensen


”Heldige er vi, der har hørt Bjarne Jensen fortælle. ” Ordene stod i en kommentar på Facebook og var forfattet af en, der havde været til stede en aften, hvor jeg fik lov at fortælle historier.

Hendes bemærkning rørte mig, og gjorde mig ydmyg, men også meget stolt. Jeg tror, at vedkommende har oplevet resultatet af noget, som har stor betydning for mig som fortæller: Jeg elsker at fortælle historier. Simpelthen.

Mine egne historier

Jeg kan bedst lide at fortælle historier, jeg selv har oplevet – eller nogle jeg skaber selv. Ind i mellem er grænsen flydende. Jeg kan godt lide at lade mig inspirere af noget konkret: En historisk begivenhed, et kunstværk, ja selv en bygning og dens skorsten har skabt grundlag for nogle af mine egne fortællinger. En anerkendt kollega sagde engang, at i stedet for at skrive noveller, så fortalte han dem. Det udsagn passer meget godt med nogle af de historier, jeg selv har fundet på.

I 2025 kunne jeg markere mit 10-års jubilæum som fortæller, men det betyder ikke, at jeg er “færdiguddannet”. Tværtimod. Jeg deltager flere gange om året i kurser, masterclass, workshops og seminarer for at dygtiggøre mig yderlige.

Fortæller ved et tilfælde

Min vej ind i den mundtlige fortællings fascinerende, forunderlige og fornøjelige verden begyndte med, at jeg ved en tilfældighed blev foredragsholder. Jeg deltog i 2006 i Galathea 3-ekspeditionen, mens den sejlede oppe ved Grønland. En gruppe mennesker opfordrede mig til at holde foredrag om turen. Det gik godt, og mange flere foredragsaftener fulgte.

Jeg opdagede hurtigt, at der hvor jeg virkelig fangede tilhørernes opmærksomhed, var når jeg flettede historier om mennesker ind i fortællingen. Jeg fik lyst til at arbejde mere med historiefortælling, og i 2015 blev jeg medlem af Ry Fortællekreds.

I 2016 vandt jeg fortællekonkurrencen Story Slam på Teater Katapult i Aarhus.

Bogen om Jensen

Jeg er også forfatter. I oktober 2017 udgav jeg Bogen om Jensen, hvor jeg fortæller mere end 100 historier om ting, steder og personer med det gode, danske navn Jensen.

Mit foredrag ”Historier om Jensen” består af en lidt længere version af nogle af bogen bedste fortællinger. Alle kan lytte med og have fornøjelse af det – uanset efternavn.

Jeg fortæller gode historier og leverer underholdende og oplysende foredrag.

Kontakt:
Bjarne Jensen, Kamillevej 1G, 8680 Ry
Mobil 61 69 89 96
Mail: mail@bjarne-jensen.dk

www.bjarne-jensen.dk
www.bogenomjensen.dk

Comments are closed.