Åben fortælleaften: Kærligheden spirer i Svejstrups gamle præstegård

Foto: Colourbox

 

Tolv erfarne historiefortællere fra Ry Fortællekreds giver smagsprøver på deres repertoire fredag den 28. april. De har sat kærligheden på programmet som det gennemgående tema ved forårets fortælleaften, som foregår i den gamle præstegård i Svejstrup.

”Kærlighed og forår hører sammen for mange mennesker, så det er et oplagt tema, og der findes en overdådighed af historier og fortællinger om kærligheden på godt og ondt, ” siger Helle Arnfred, der er formand for fortællekredsen.

Hun fortæller selv det irske eventyr Guldtræ og Sølvtræ, som er en grum variant af den velkendte fortælling om Snehvide fra Brødrene Grimms samling – bare mere barsk.

Eventyr med visdom

Jeg kan godt lide at fortælle eventyr, og sådan er der mange af fortællerne i Ry Fortællekreds, som har det. Især de gamle folkeeventyr er en guldgrube af visdom og indsigt, og det er en stor fejl at tro, de bare er harmløs underholdning for børn,” siger Helle Arnfred.

Derfor er der også andre folkeeventyr på aftenens program, der er en fortælling fra Tusind og én nats eventyr, men også historier hentet fra litteraturen og historier skabt af fortællerne selv.

”Den mundtlige fortælling har et andet liv og en anden intensitet end den skrevne tekst, fordi den bliver formet i mødet mellem fortælleren og tilhøreren,” siger Helle Arnfred, som var med til at stifte Ry.

Yderligere information. Helle Arnfred, fmd. Ry Fortællekreds:
Tlf.: 86 57 70 20 mobil: 26 36 87 20, hellearnfred@profibermail.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.