Den 24. januar fejres fortællingen landet over

Fortællere fra Ry er med, når Foreningen Fortællere i Danmark for første gang fejrer Fortællingens Dag den 24. januar. 

Fortælle-logo

Ry Fortællere fejrer også fortælledag 25.1. i Herning:  Fortælling på Herning Museum 

Løgnhalse, spindekællinger, frivole præster og fromme jomfruer er bare et lille udsnit af alle de festlige og farverige skikkelser, tilhørerne kan møde, når Foreningen Fortællere i Danmark den 24. januar byder på gode historier ved fortællearrangementer over hele landet.Foreningen har udnævnt dagen til Fortællingens Dag, og den bliver for første gang i år fejret med en perlerække af spændende arrangementer landet over.

”Vi synes, der er brug for en særlig dag, hvor vi kan fejre den mundtlige fortællings kvaliteter, og få fornyet fokus på fortællingen som kunstform og som et redskab i læring, samvær, sprogforståelse, erkendelse og visdomsformidling, ” siger Anne Marie Krarup, formand for Foreningen Fortællere i Danmark.

Tang Kristensens bedrifter

 Dagen den 24. januar er valgt, fordi det er den verdenskendte folkemindesamler Evald Tang Kristensens fødselsdag. Takket være Tang Kristensen utrættelige indsamlingsarbejde i forrige århundrede, har vi i Danmark bevaret en kæmpestor, unik skat af eventyr, historier, sagn, folketro og viser.

Gennem 50 år vandrede den ihærdige skolelærer landet rundt og var i kontakt med ikke mindre end 3.800 meddelere. Han har siddet i tusindvis af bondestuer og husmandshjem og nedskrevet 2.500 eventyr, 15.000 sagn, 3.000 viser, 1.000 melodier mens han lyttede. Det er langt mere end de tyske brødre Grimm og de norske Asbjørnsen og Moe har indsamlet, og det er der grund til at huske og markere. Derfor har Foreningen Fortællere i Danmark valgt Tang Kristensens slidte vandrestøvler som logo.

200 m0derne fortællere

Der findes omkring 200 danske fortællere, som stadig dyrker nærværet og intensiteten i den mundtlige fortælling – sammen med et dedikeret publikum, som elsker gode historier.

Få overblik over arrangementerne den 24.1. på
Fortællere i Danmarks hjemmeside  www.fortaellereidanmark.wordpress.com og Facebookside: og www.facebook.com/pages/Fortællere-i-Danmark/145338665570507

Yderligere oplysninger: Annemarie Krarup, Formand for Fortællere i Danmark.

Tlf. 27392979, mail: annemariekrarup@gmail.com

 

 

Share on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.