Lena Bjørn tager gamle myter med på jobbet

Fortælleren Lena Bjørn giver smagsprøver på corporate storytelling – brug af fortælling i virksomhedsledelse – på Svejstrup Gl. Præstegård ved Skanderborg den 7.3.13.

Lena Bjørn har siden 2009 arbejdet som erhvervskonsulent med storytelling som redskab i sin virksomhed Story Works.

Hun lærer ledere og medarbejdere at bruge fortælling som et redskab til bl.a. at forbedre samarbejdet, fremme motivation og arbejdsglæde og udvikle virksomhedens værdier.

Den 7.3.13 giver hun prøver på sit arbejde ved et offentligt arrangement i Svejstrup Gl. Præstegård, arrangeret af Ry Fortællekreds.

“Det optager mig meget, hvordan storytelling kan have positiv indvirkning på virksomhedskulturen, og hvordan ledere kan motivere mennesker ved at bruge personlige fortællinger,” forklarer Lena Bjørn.

Ved arrangementet i Svejstrup fortæller hun nogle af de historier, hun bruger i arbejdet. Det er bl.a. den irske myte om Finn Mac Cool, der handler om, hvordan Finn blev leder af Storkongens hær. Hun fortæller Kvasers Blod om den fantastiske skjaldemjød, der faldt i forkerte hænder, historien om Richard den tredje og Hesteskosømmet og andre vise myter og historier. Indimellem giver hun eksempler på, hvordan historierne kan bruges i virksomhederne.

“De gode historier kan løfte virksomheden både internt og eksternt. Historier er den optik, mennesker ser verden igennem,” siger Lena Bjørn.

Lena Bjørn er dramaturg fra Århus Universitet og var i 1995 medstifter af Konsulentfirmaet Dacapo Teateret, hvor hun har arbejdet i 14 år. I 2009 grundlagde hun firmaet Story Works.

Tid: Torsdag 7, marts kl.19.30
Sted: Svejstrup gl. Præstegaard, Alkenvej 9, 8660 Skanderborg.

Arrangør: Ry Fortællekreds.
Entre: 50 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.